Information om SamsøFærgen destination Ballen færgehavn | Færgen

Ballen

Find praktiske informationer om Ballen

Med SamsøFærgen fra Ballen til Kalundborg

I Ballen færgehavn har du mulighed for at parkere din bil, købe billetter, strække benene mens du venter på færgen, og tage med bus eller taxa på din videre rejse.

Fra Ballen på Samsø kan du rejse til fods, i bil, på motorcykel, knallert eller cykel til Kalundborg på Sjælland. Overfarten med SamsøFærgen tager 1 time og 15 minutter i højsæsonen og 1 time og 30 minutter i lavsæsonen.

Find check-in i Ballen

Bil og passager check-in

Ved Ballen Havn finder du check-in for gående passagerer, og alle køretøjstyper, f.eks. biler, lastbiler, cykler, motorcykler og knallerter.

Adresse: Nørreskiftevej 19, 8305 Samsø.

Faciliteter på havnen

På havnen i Ballen er der en mindre ventesal med billetautomater, hvor du som gående passager kan købe billet til afgange med SamsøFærgen på ruten mellem Ballen og Kalundborg. Du kan betale med Dankort og kreditkort, samt sedler og mønter i automaterne. Der er toiletter i tilknytning til ventesalen. Det er taget hensyn til handicappede kunder, der er handicap parkering samt handicap automater både i terminalen og i bil.

Busser og Teletaxa på Samsø

Lokale busser

Du kan ringe til Samsø Bus på tlf. 72 10 80 10 alle dage fra kl.  8.00 til 18.00.

Teletaxa

Til og fra Ballen havn på Samsø er det ved visse afgange muligt at bestille en teletaxa. Den skal bestilles mindst 45 min før ankomst.
Teletaxa er et alternativ til busser, hvor der i perioder ikke er passagerer nok til at opretholde en kontinuerlig busdrift. Du kan læse mere om teletaxa, og om hvordan du bestiller en, på Samsø Rederi.

Parkering i Ballen

Ønsker du at parkere bilen ved færgen i Ballen, findes der et antal p-pladser nord for terminalbygningen.

Turistinformation for Samsø

Samsø Turistbureau

På Samsø Turistbureau kan du få brochurer og mange nyttige oplysninger om Samsø. Turistbureauet ligger på Anton Rosens Plads 3, Tranebjerg. Tag eventuelt et kig på deres hjemmeside, hvor der er masser af inspiration at hente.

Find rundt på Samsø

På Samsø er der opsat informationsstandere, der viser vej til øens aktiviteter, butikker, restauranter og overnatningssteder. Du finder også informationsstandere på færgen, så du på rejsen til Samsø kan danne dig et overblik over de seneste opdateringer til netop din ferie. Du kan forberede dig hjemmefra og danne dig et overblik over informationerne på hjemmesiden.

Cykelferie

Vil du på cykelferie på Samsø, kan du finde information om øen via ovenstående links. Herunder finder du en oversigt over cykeludlejere på Samsø.

Cykeludlejning


Bestil billet | Sejlplan | Priser | Trafikinformation | Nyheder | Spis | Shop

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere