Find praktiske informationer om Sassnitz | Færgen

Sassnitz

Find praktiske informationer om Sassnitz

Med BornholmerFærgen fra Sassnitz

I Sassnitz færgehavn har du mulighed for at parkere din bil, købe billetter, strække benene mens du venter på færgen, leje bil, og tage med bus, tog eller taxa på din videre rejse.

Fra Sassnitz på Rügen (Tysklands største ø) kan du rejse til fods, i bil, på motorcykel, knallert eller cykel til Rønne på Bornholm. Overfarten med BornholmerFærgen tager 3 timer og 30 minutter.

Find check-in i Sassnitz

Passager check-in

I servicecenteret i Sassnitz finder du information, billetsalg og opholdsområde, samt check-in for gående passagerer med BornholmerFærgen.

Adresse: Fährhafen Sassnitz, DE-18546 Sassnitz.

Bil check-in

På kajen i Sassnitz Havn finder du check-in for alle køretøjstyper, f.eks. biler, lastbiler, cykler, motorcykler og knallerter.

Adresse: Fährhafen Sassnitz, DE-18546 Sassnitz.

Bus og tog i Sassnitz

Lokale busser i Sassnitz

Buslinie 20 der køres af Rügener Personennahverkehr (RPNV) kører hver halve time fra stoppestedet Dubnitz, ca. 2 km fra færgehavnen. Find mere information på RPNVs hjemmeside.

Tog

Ønsker du at rejse med tog til og fra Sassnitz, kan du finde køreplaner og priser på DB Bahns hjemmeside.

Regionalbanen kører mellem Sassnitz by og Stralsund. Der er ca. 6 km. mellem havnen og banegården i Sassnitz.

Parkering i Sassnitz

Der er to ubevogtede parkeringspladser i retning af færgeterminalen og servicecenteret. Der er også en langtidsparkering med op til fire ugers parkering. Alle parkeringspladser er mod betaling. Orienter dig om parkeringstider og priser på skiltene opsat på parkeringspladsen.

Langtidsparkering ca. 1 km fra havnen koster et engangsbeløb på €12, uanset om der parkeres 1, 2, 3 eller 4 uger (betales med €1 eller €2 mønter).

Turistinformation

Turist Service Sassnitz

Hos Sassnitz turistservice kan du få brochurer og mange nyttige oplysninger om Sassnitz, Rügen og Tyskland i øvrigt. Turistbureauet har kontor på Bahnhofstraße 19a, DE-18546 Sassnitz og på havnen: Strandpromenade 12, DE-18546 Sassnitz. Tag eventuelt et kig på deres hjemmeside, hvor der er masser af inspiration at hente!

Cykeludlejning

Vil du leje cykler til dit ophold i Sassnitz og på Rügen, finder du et udvalg her:

Harm Zweirad | Paulis Radshop | Conny’s Fahrradverlei


Bestil billet |  Sejlplan | Priser | Trafikinformation | Nyheder | Spis | Shop

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere