Information om AlsFærgens destination Fynshav | Færgen

Fynshav

Find praktiske informationer om Fynshav

Med AlsFærgen fra Fynshav

I Fynshav færgehavn har du mulighed for at parkere din bil, købe billetter, strække benene mens du venter på færgen, og tage med bus eller taxi på din videre rejse.

Fra Fynshav på Als kan du rejse til fods, i bil, på motorcykel, knallert eller cykel til Bøjden på Fyn. Overfarten med AlsFærgen tager 50 minutter.

Find check-in i Fynshav

Bil/passager check-in og servicecenter

Ved servicecenteret i Fynshav finder du information, billetsalg og opholdsområde, samt check-in for gående passagerer, og check-in for alle køretøjstyper, f.eks. biler, lastbiler, cykler, motorcykler og knallerter. På havnen nær ved færgen findes der en ventesal og toiletter.

Adresse: Færgevej 2A, Fynshav, 6440 Augustenborg.

Lokale busser i Fynshav

De lokale busser holder lige uden for AlsFærgens terminal i Fynshav. Oftest er tiderne afstemt efter færgens sejlplan. Se ruter og køretider på Sydtrafiks hjemmeside.

Taxa

Har du behov for at hyre en taxa eller minibus/turistbus, kan du ringe til:
GF Taxi på tlf.: 74 45 95 45

Parkering i Fynshav

Der findes en offentlig parkeringsplads ved færgehavnen ca. 100 meter fra servicecenteret på Færgevej. Parkeringspladsen er anvist med P-skilte og er uden tidsbegrænsning.

Turistinformation for Als

Sønderborg Turistcenter

På Sønderborg Turistcenter kan du få brochurer og mange nyttige oplysninger om Als. Turistbureauet ligger på Perlegade 50, 6400 Sønderborg. Tag eventuelt et kig på deres hjemmeside, hvor der er masser af inspiration at hente!


Bestil billet | Sejlplan | Priser | Trafikinformation | Nyheder |  Spis Shop

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere