Færgen Kort-vilkår | Færgen

Færgen Kort-vilkår

Vilkår for Færgen Kort

1. Aftalens formål

1.1

En aftale om Færgen Kort er en aftale mellem Færgen og en kunde om overførsel af en person til specielle priser ved benyttelse af et kort med chip.

2. Indgåelse

2.1

En aftale om Færgen Kort indgås online på www.faergen.dk eller skriftligt. Aftalegrundlaget er disse vilkår og en online aftale samt aktuel prisliste for Færgen Bizz. Gældende vilkår samt prisliste kan hentes på www.faergen.dk eller hos Færgen, Dampskibskajen 3, 3700 Rønne.

2.2

Ved indgåelse af aftale om Færgen Kort udsteder Færgen et Færgen Kort til kunde.

2.3

Ved indgåelse af aftale om Færgen Kort vælger kunde en af følgende betalingsmetoder:

  • automatisk debitering på et oplyst kreditkort
  • kontant betaling i Færgens billetsalg senest 30 minutter før planmæssig afgang.

2.4

Færgen fremsender hurtigst bekræftelse på, at aftale er oprettet efter modtagelse af en korrekt udfyldt aftaleblanket fra kunde. Bekræftelse indeholder aftalenummer og adgangskode til online brug. Ved online registrering modtager kunde bekræftelse med aftalenummer og adgangskode pr. e-mail umiddelbart efter online registrering. Aftale er gyldig, når kunde har modtaget Færgen Kort.

3. Vilkår for brug af Færgen Kort

3.1

Et Færgen Kort kan kun anvendes af den person som står på aftale.

3.2

Der skal reserveres plads på en af følgende måder:

  • via Internet på www.færgen.dk
  • ved personlig eller telefonisk henvendelse til Færgen tlf. 70 23 15 15

Ved bestilling skal aftalenummer benyttes. Ved bestilling online skal der også benyttes adgangskode. Bestilling kan kun indeholde indehaver af Færgen Kort.

3.3

Er der bestilt plads, som alligevel ikke ønskes benyttet, skal bestilling annulleres inden planmæssig afgang. Såfremt annullering ikke sker rettidigt, opkræves rejses pris. Der er ikke efterfølgende mulighed for refusion.

3.4

Kunde skal medbringe Færgen Kort, og benytte dette ved elektronisk check in. Hvis Færgen Kort ikke medbringes, kan aftale ikke benyttes. Kunde må så købe en standardbillet, og har ikke efterfølgende mulighed for refusion.

3.5

Pris for overførsel fastsættes ud fra den til enhver tid gældende prisliste. Årsafgift for aftale fastsættes ud fra den til enhver tid gældende prisliste. Årsafgift opkræves sammen med første rejse.

3.6

Såfremt kunde har valgt løsning med automatisk debitering på et oplyst kreditkort, debiteres kundes kort automatisk ved check in. Det er kundes ansvar, at opdatere ændringer i kreditkortoplysninger online på www. faergen.dk inden afrejse. Såfremt tekniske problemer hos Færgen eller PBS forhindrer, at beløb debiteres kundes kort ved check in, vil Færgen debitere kundes kort snarest muligt derefter. Såfremt debitering på kundes kreditkort afvises af PBS, opkræves gebyr. Der er ikke efterfølgende mulighed for refusion. Vilkår for Færgen Kort, version 1.1

3.7

Såfremt kunde har valgt løsning med kontant betaling senest 30 minutter før planmæssig afgang, skal denne betalingsfrist overholdes.

3.8

Kunde skal informere Færgen om ændringer i adresse, telefon, e-mail m.v. Ændringer kan også foretages online på www.bornholmfaergen.dk via aftalenummer og adgangskode.

3.9
Billetkontrol: Der udføres billetkontrol på rederiets færger. Hvis kunde ikke kan forevise gyldig rejsehjemmel og legitimation, når dette er påkrævet i henhold til vilkår, eller vilkår for brug af aftalen ikke er fulgt, udskrives kontrolafgift på kr. 600,00. Kontrolafgift skal betales sammen med ny gyldig billet.

4 Samtykke til betaling med betalingskort m.v. (automatisk debitering)

4.1

Såfremt kunde har valgt automatisk debitering giver kunde sit samtykke til, at Færgen trækker betaling på kundes kort for:

  • årsafgift
  • erstatningskort
  • gennemførte rejser
  • ikke rettidigt afbestilte rejser

4.2

Kunde kan til enhver tid kalde sit samtykke tilbage ved skriftlig henvendelse til Færgen. I tilfælde af at kunde tilbagekalder sit samtykke, ophører aftale.

5 Hæftelse ved andres uberettigede anvendelse af Færgen Kort

5.1

I tilfælde af tyveri eller bortkomst af Færgen Kort skal kunde straks underrette Færgen om dette. Underretning skal ske på telefon 70 23 15 15. Kunde hæfter aldrig for brug af Færgen Kort, når Færgen er underrettet om bortkomst eller tyveri af Færgen Kort.

5.2

Erstatningkort udstedes mod betaling af gebyr på kr. 100,00.

5.3

Et Færgen Kort er et betalingsmiddel i henhold til Lov nr. 603 af den 24. juni 2005 om ændring af lov om visse betalingsmidler.

5.4

Kundes hæftelse ved andres uberettigede anvendelse af Færgen Kort er endvidere begrænset i henhold til §62 i Bekendtgørelse nr. 362 af den 26. april 2011 af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

6 Aftalens ophør

6.1

Kunde kan til enhver tid opsige aftale med øjeblikkelig virkning. Opsigelse skal ske skriftligt. Opsigelse giver ikke kunde ret til forholdsmæssig refusion af årsafgift.

6.2

Aftale er gældende 12 måneder fra første rejsedato. Efter udløb af 12 måneders periode fornyes aftale automatisk ved første rejse. En benyttelse efter udløb anses som fornyelse af aftale for 12 måneder. Ved fornyelse er årsafgift indeholdt i pris for 1. enkeltrejse i henhold til gældende prisliste på afrejsedag.

6.3

Aftale udløber senest den 31. august 2018.

6.4

Aftale ophører øjeblikkeligt, såfremt kunde misbruger eller forsøger at misbruge eller på anden måde misligholder aftale. Ophør giver ikke kunde ret til forholdsmæssig refusion af årsafgift.

7. Ændring af aftalevilkår

7.1

Færgen kan ændre aftalevilkår med en måneds varsel. Såfremt kunde ikke opsiger aftale inden for denne måned betragtes dette som accept af de nye aftalevilkår.

8. Lovvalg

8.1

Aftalen er undergivet dansk ret.

 

Vilkår for Færgen Kort, version 1.1

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere