Færgen Bizz Esbjerg-Fanø | FanøFærgen

Færgen Bizz | FanøFærgen

Færgen Bizz til FanøFærgen

Færgen Bizz, Færgen Bizz MC og Færgen Bizz Erhverv Fanø

Rejser du i bil/varebil eller på motorcykel med FanøFærgen kan det være en fordel for dig at blive aftalekunde.

Med Færgen Bizz rejser du efter særlige vilkår med et tilmeldt betalingskort eller benzinkort.

FanøFærgen tilbyder tre forskellige bizzaftaler der henvender sig til forskellige behov.
Færgen Bizz Standard er til dig der vil køre igennem check-in og få betaling trukket automatisk via din konto hos BroBizz A/S.
Færgen Bizz Business giver pladsgaranti fra Esbjerg til Fanø.
Færgen Bizz MC er til dig der rejser på motorcykel.

Der skal ikke bestilles billet på forhånd til FanøFærgen – mød blot op til den ønskede afgang.

Færgen Bizz Grundejer/Fastligger Fanø

Er du grundejer eller fastligger på Fanø, og rejser du i bil, så er en Færgen Bizz Grundejer/Fastligger-aftale en god ordning for dig.

Som aftalekunde med Færgen Bizz Grundejer/Fastligger opnår du disse fordele:

  • En specialpris på henholdsvis DKK 180,- og DKK 275,- pr. returrejse pr. sæson,
    for bil maks. 6 meter lang og op til 9 personer.
  • Automatisk check-in i færgehavnen.
  • Bizz’en kan automatisk bruges på LangelandsFærgens rute Spodsbjerg-Tårs.
  • Påkrævet bopælsattest kan hentes på Fanø Kommunes hjemmeside.

Færgen Bizz Ø-pendler Fanø

Er du pendler og fastboende på Fanø, og rejser du i bil eller på motorcykel, så er en Færgen Bizz Ø-pendler-aftale en god ordning for dig.

Som aftalekunde med Færgen Bizz Ø-pendler Fanø opnår du disse fordele:

  • En specialpris på henholdsvis DKK 150,- og DKK 200,- pr. returrejse pr. sæson, for bil maks. 6 meter lang og op til 9 personer eller en specialpris på henholdsvis DKK 104,- og DKK 160,- pr. returrejse pr. sæson, for motorcykel med eller uden sidevogn/anhænger inkl. 2 personer.
  • Automatisk check-in i færgehavnen.
  • Bizz’en kan automatisk bruges på LangelandsFærgens rute Spodsbjerg-Tårs.
  • Påkrævet bopælsattest kan hentes på Fanø Kommunes hjemmeside.

Færgen Bizz Erhverv

Rejser du med FanøFærgen i bil/varebil som erhvervsdrivende, eller har du ansatte der rejser i bil/varebil, kan du med fordel vælge at blive erhvervs-aftalekunde.

Færgen tilbyder en erhvervsaftale der giver mulighed for enkel og fleksibel rejse med bil/varebil indregistreret i CVR/SE-nr., til priser fra DKK 75,- pr. returrejse.

Aftalen er baseret på automatisk betaling med et tilknyttet betalingskort eller benzinkort, eller betaling ved fakturaopkrævning. På den måde behøver du eller dine ansatte ikke lægge ud for billetten – opkrævningen sker direkte til firmaet.


ALLE PRISER 2017


Tilmelding

Ønsker du at blive aftalekunde i Færgen og rejse på en af vores bizz-aftaler, kan du online tilmelde dig med en bizz. Har du en bizz i forvejen, kan du tilmelde dig her:

Tilmeld dig Færgen Bizz aftale

 

Har du ikke en bizz, kan du bestille en hos BroBizz A/S. Når du har bestilt bizzen og du har fået det 16-cifrede bizz-nummer oplyst, kan du tilmelde dig Færgen Bizz.
Når du modtager en bekræftelse på at Færgen Bizz-aftalen er oprettet, kan du logge ind på MinFærge og bestille rejser med Færgen på din aftale.

Bemærk: Det er ikke muligt at foretage rejser med en Færgen Bizz-aftale uden at det tilmeldte bizz-apparat er til stede i bilen.


Aftalevilkår

Når du tilmelder dig en af de ovenstående aftaler, bekræfter du samtidig at have læst og accepteret de til en hver tid gældende aftalevilkår.

Ændre eller opsige aftale

Ønsker du at ændre dine personlige oplysninger (betalingskort/benzinkort, adresse, e-mail, mobilnummer, telefonnummer eller registreringsnummer) skal du logge ind på “Min Konto” på BroBizz A/S og følge vejledningen. Alle ændringer bliver automatisk overført til MinFærge.

Ønsker du at opsige en aftale, skal du henvende dig skriftligt til os.
Udfyld en opsigelsesblanket og send den til os med post eller e-mail.

Har du spørgsmål til din bizz eller dine afregninger,
kontakt BroBizz A/S kundeservice på tlf. 70 20 70 49.

Hjemmesiden anvender cookies for at muliggøre billetbestilling, statistik og markedsføring. | Læs mere